Ugens Aarhushistorie: Aarhus Fiskerihavn fik fiskerierhvervet ud af skammekrogen
I dag er erhvervsfiskerne og deres mange fiskerkutterne forsvundet fra Aarhus Havn. Der var dog engang, hvor fiskerne kom langvejs fra for at få afsat deres fisk på det attraktive aarhusianske marked. Det var dengang, hvor kutterne lå i lag for at komme til, og auktionshallen summede af liv. Selv om kutterne i dag er forsvundet, er det stadig liv på den gamle fiskerihavn, som stadig er hjemsted for landets ældste fiskehandel.
Billede: Fiskekuttere ligger side om side i isen i Fiskerihavnen med Klintegården i baggrunden. Fotograf Per Sauer, 1970, Aarhus Stadsarkiv.
Området omkring den gamle lystbådehavn er et af byens populære udflugtssteder. Med udbygningen af Aarhus Ø med boliger, havnebad og alt hvad der ellers hører til, er områdets popularitet kun steget. Men hvad er historien bag området, og hvem er områdets daglige brugere? I samarbejde med Sport og Fritid samt Teknik og Miljø har Aarhus Stadsarkiv lavet en digital byvandring om Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnens historie. Den kan tilgås via https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lystbaadehavn. Til foråret vil du også kunne se den fortalt gennem små skilte rundt på havnen.
Så længe, der har boet mennesker ved Aarhus, har sammenspillet med åen og bugten været en essentiel del af byens eksistensgrundlag. Vandet var gennem århundrede den vigtigste transportform, åen leverede vand til byens virksomheder, og så leverede vandet selvfølgelig også mad på bordet. Der blev fisket både inde i åen og ude på bugten. Kysthavnen blev først anlagt i 1800-tallet, så gennem århundrede trak fiskerne deres både på bredden langs åen – blandt andet langs Fiskergade, hvoraf navnet menes at stamme fra. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra Mindebroen, der blev opført i begyndelsen af 1600-tallet. Her var en lille anløbsplads med en trappe op til Aagade – i dag Åboulevarden, og her kunne både fiskehandlere og private købe direkte fra de små fiskerbåde.
Åvand dræbte fiskene
Efterhånden som kysthavnen blev anlagt begyndte flere af fiskerbådene at lægge til her, og i starten af 1920’erne lagde de fleste fiskerbåde til ved den gamle Nordre Mole, hvor også lystbådene lå. I 1920 anmodede fiskeriforeningen byrådet om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til Nordre Mole. Fiskerne klagede blandt andet over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester Jakob Jensen – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”. Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog alligevel realiseret i 1923.
Billede: Fisk losses ved den gamle fiskerihavn på den nu forsvundne Nordre Mole. Fotograf Ebbesen Foto, ca. 1915, Aarhus Stadsarkiv.
Ud af skammekrogen
Salgsstedet fra Nordre Mole, var dog kun midlertidigt, da molen stod til at skulle sløjfes, som en del af en større udbygning af havnen. Både lystbådene og fiskerbådene stod derfor til at blive hjemløse. Forskellige planer for en ny og permanent havn til de to var på bordet, men der blev først enighed om at bygge en ny havn til lystbådene. Denne blev indviet på sit nuværende sted i 1933. I 1932-1933 blev en syvårsplan for havnen udviklet, og her blev det besluttet, at den nye lystbådehavn skulle opgive det vestlige kajområde til fordel for en ny fiskerihavn.
I 1939 blev byggeriet af den nye fiskerihavn påbegyndt. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1.700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester H.P. Christensen et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen.
Fiskene forsvandt
Fiskerihavnen blev da også de følgende mange år en travl arbejdsplads, hvor kuttere ofte måtte ligge i flere lag i havnen for at komme til. I 1980’erne var det aarhusianske fiskeeventyr ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra Aarhus Bugt, og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk. I 2002 lukkede fiskeauktionen, og den sidste erhvervsfisker i Aarhus stoppede. Siden har der kun været bierhvervsfiskere tilknyttet fiskerihavnen.
Det betød dog ikke enden for fiskerihavnen, hvor der fortsatte med at være forarbejdningsproduktion og salg. Derfor investerede Aarhus Havn i 2002 knap 10 millioner kroner i at give fiskerihavnen et tiltrængt løft. I dag sælges der fortsat fisk fra den gamle fiskerihavn, hvor Einar Christensen Fiskerøgeri, Havnens Fiskehus og landets ældste fiskeforretning, P. Clausen Fiskehandel, stadig holder til. P. Clausen blev grundlagt tilbage i 1888 af Poul Clausen og kollegaen Markussen. Sammen solgte de under navnet Markussen og Clausen fisk fra en fælles fiskepram ved havnen. I 1927 overtog Poul Clausens søn, Jens Clausen, forretningen, og i 1939 etablerede han engros- og detailforretning på den splinternye Fiskerihavn, der først blev officielt indviet i 1940. Her 136 år efter grundlæggelsen er fiskeforretningen stadig et familieforetagende, og bliver i dag drevet af femte generation-Clausen.
Billede: 5. generationsindehaver af P. Clausens Fiskehandel Jacob Clausen fremviser en fisk i butikken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.